Magasinet

SIDE 4

Maksimere afkastet af HR arbejdet.

Formålet eller endemålet med de menneskelige ressourcer er at maksimere afkastet af investeringer fra organisationens menneskelige kapital og minimere den finansielle risiko. Det påhviler HR chefer til at udføre disse aktiviteter i en effektiv, juridisk, retfærdig og konsekvent måde.

Menneskelige ressourcer er et begreb, som mange organisationer beskriver kombinationen af traditionelt administrativt personale funktioner med ydeevne, Employee Relations og ressource planlægning. Området trækker på begreber udvikles i Industrial / Organisationsenhed Psychology. Menneskelige ressourcer har mindst to forbundne fortolkninger afhængigt af kontekst. Den oprindelige brug stammer fra politisk økonomi. Almindelig brug inden for selskaber og virksomheder henviser til de personer i virksomheden, og at den del af virksomhedens organisation, der beskæftiger sig med ansættelse, afskedigelse, uddannelse og andre personalemæssige spørgsmål.

Forvaltningen af menneskelige ressourcer tjener disse vigtige funktioner:

• Udvælgelse
• Uddannelse og udvikling, medarbejder og leder/direktion
• Præstation ”Performance”
• Evaluering og Ledelse (management/development)
• Nye tilbud til leder og medarbejder
• Medarbejder forbindelser (employee relations) eksternet og internt.
• Registrering af alle personlige data.
• Kompensation, pension, bonus osv.
• Fortrolig rådgivning til interne "kunder" i forbindelse med problemer på arbejdspladsen
• Karriereudvikling personalet
• Miljø og velfærd på arbejdspladsen

Personaleressourcer

Moderne analyse understreger, at menneskehandel/forvaltning er ikke "råvarer" eller "midler", men er kreative og sociale væsener i en produktiv virksomhed. 2000-revisionen af ISO 9001 i modsætning kræver at identificere de processer, deres rækkefølge og interaktion, og at definere og kommunikere ansvar og myndigheder. Generelt stærkt nationer som Frankrig og Tyskland har vedtaget og opmuntres sådanne jobbeskrivelser især i fagforeninger. En følge af denne tendens er, at en stærk social konsensus om politisk økonomi og et godt socialt velfærdssystem letter arbejdskraft mobilitet og har tendens til at gøre hele økonomien mere produktiv, som arbejdsløn kan flytte fra den ene virksomhed til en anden med en brydning eller i en svær situation ved at tilpasse sig.

En vigtig uenighed vedrørende arbejdskraft mobilitet illustrerer bredere filosofisk problem med brugen af udtrykket "menneskelige ressourcer": regeringerne i udviklingslandene ofte henvisning udviklede nationer at fremme indvandring eller "gæstearbejdere", som bevilge menneskelig kapital, der er med rette en del af det at udvikle nation og kræves for at fremme sin vækst som en civilisation. Der hævdes, at denne bevilling svarer til kolonitiden råvareaftale.

Artikel HR Magasinet år 2009

Fremtidens

værdikæde og dens støtteaktiviteter

Sammenhængskraften – et samfunds værdikæde